Pakistans regering erkender, at videnskabsmænd fra landets atomvåbenprogram kan have eksporteret teknologi til Iran - ud fra 'personlige ambitioner eller grådighed', men understreger samtidig, at det i så fald er sket uden om regeringen. En talsmand for udenrigsministeriet i Islamabad, Masood Khan, siger, at Pakistan er fast besluttet på at komme til bunds i en efterforskning af beskyldninger om, at nuklear teknologi kan være blevet overdraget til præstestyret i Iran. Pakistan: Vi mangler overblik Talsmanden siger, at forskere var blevet udspurgt om beskyldningerne i de seneste fem til seks uger, efter at Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, har taget sagen op. »Der er visse tegn på, at nogle personer kan have ladet sig drive af personlige ambitioner eller af grådighed, men vi har ikke noget klart overblik«, siger han. Islamabad afslørede mandag, at der har været afhøringer af A.Q. Khan, der har status som nationalhelt i Pakistan på grund af sin indsats for udviklingen af en atombombe - testet i 1998. Afsløringen fandt sted på baggrund af IAEA's efterforskning af mulige forbindelser mellem Irans og Pakistans atomprogrammer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























