Israel fanger Hamasleder

Lyt til artiklen

Israelske soldater har anholdt et højtstående medlem af den muslimske bevægelse Hamas. Det skete søndag morgen før daggry under en aktion i byen Nablus. Den fængslede er 39-årige Adnan Asfour. Han har været eftersøgt i to år. Blandt palæstinensere bliver han set som et moderat medlem af gruppen. Ifølge den arabiske tv-station al-Jazeera opholdt Asfour sig i sin fars hjem, da han blev arresteret. Siden 16. december har Israelske soldater foretaget flere razziaer i området. Står bag mange angreb Hamas står bag en stor del af selvmordangrebene i Israel og har erklæret, at den ikke holder op, før Israel forlader de besatte områder og holder op med at bombe palæstinensiske områder. Adnan Asfours bror, Saeed Asfour, siger ifølge Reuters, at israelerne tvang alle beboere ud af boligblokken i Nablus og beordrede dem til at stille sig op på en række udenfor. De identificerede Adnan Asfour og førte ham bort, siger broderen. Asfour: Jeg er kun politisk talsmand Den isrealske hær afviser at kommentere den udlægning. Asfour har ved flere lejligheder sagt, at han alene er politisk talsmand for Hamas på Vestbredden og ikke deltager eller planlægger militære operationer. Asfour er blevet forfremmet, efter at israelske soldater har dræbt flere topledere fra Hamas, der har sit hovedkvarter i Gazastriben. Hamas er en af de grupper, der for nylig afviste et mæglingsforslag fra Egypten som skulle sætte ny fart i køreplanen for fred. Ingen angreb i to måneder Der har ikke været større selvmordsangreb i Israel gennem de seneste to måneder. Israel siger, at grunden er, at israelske soldater har anholdt flere end 20 selvmordsbombemænd, før de udførte deres angreb. Hamas og de andre grupper er ikke blevet mindre aktive, hedder det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her