Krav om israelsk afrustning

Israels premierminister Ariel Sharon er kommet under pres, efter at Libyen har accepteret at afvikle sine våbenprogrammer. - Foto: AP
Israels premierminister Ariel Sharon er kommet under pres, efter at Libyen har accepteret at afvikle sine våbenprogrammer. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»I ved, hvem jeg mener«, sagde den egyptiske udenrigsminister Ahmed Maher lørdag, da han opfordrede til, at »alle lande i regionen følger Libyens eksempel« og afskaffer masseødelæggelsesvåben og langdistanceraketter. Hverken Egyptens præsident Hosni Mubarak eller formanden for den Arabiske Liga, Amr Moussa, lagde i går skjul på, at de mener, Israel bør være den næste mellemøstlige nation til at afruste. Turen er kommet til Israel »Vi byder Libyens beslutning velkommen, men nu må Israel også afskaffe sine masseødelæggelsesvåben«, sagde præsident Mubarak. »Libyens beslutning understreger, at det er nødvendigt, at Israel opfylder samtlige traktater, der forbyder våbenspredning«, sagde Amr Moussa og tilføjede: »Der bør ikke være nogen undtagelser, der tillader Israel at have den slags våben«. Israel har aldrig indrømmet Israel har aldrig indrømmet at være i besiddelse af atomvåben, og det officielle svar har altid været det samme, som i går blev givet af en talskvinde: »Israel vil ikke være det første land i regionen til at introducere denne type våben«. Libyens meddelelse kommer få uger efter, at Iran efter lang tids internationalt pres indvilligede i international inspektion af sine atominstallationer. I den forbindelse udtalte formanden for den internationale atomenergikommission, Mohammed ElBaradei, at Israel efter hans mening »for at opbygge tillid og fremme freden burde afruste sine atomvåben«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her