Sverige var initiativtager til det brev, der efter weekendens kuldsejlede EU-topmøde ser ud til at gøre striden om EU's grundlov til en strid om penge, skriver avisen Financial Times tirsdag. Seks lande - Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Østrig - forlangte mandag i et brev til EU-Kommissionens formand, Romano Prodi, at EU fra 2007 sænker loftet for sine udgifter til én procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst (bni). Prodi: Urealistisk De seks lande er alle nettobidragydere til EU, mens de to lande, som blev tillagt skylden for EU-topmødets sammenbrud, Polen og Spanien, er nettomodtagere. Tyskland, den største yder, og Frankrig har ifølge Financial Times kædet pengespørgsmålet sammen med forfatningsspørgsmålet. Prodi finder de seks landes krav aldeles urealistisk.
Sverige tog initiativet til EU-budgetbrev
Lyt til artiklen