Jubel og farlige skudsalver i Irak

Meddelelsen om Saddam Husseins tilfangetagelse har fået mange irakere til at affyre deres Kalasnikov op i luften. - Foto: AP
Meddelelsen om Saddam Husseins tilfangetagelse har fået mange irakere til at affyre deres Kalasnikov op i luften. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Nyheden om Saddam Husseins tilfangetagelse i en kælder i nærheden af sin fødeby Tikrit er blevet mødt med massiv glæde flere steder i Irak. Spontane fester er brudt ud blandt irakerne, der i årtier har været underlagt den irakiske diktator. »Vi fejrer det som om, det var et bryllup. Endelig er vi kommet af med den forbryder«, fortæller Mustapha Sheriff fra Kirkuk i den nordlige del af Irak. Ifølge BBC er hundredvis af kurdere samlet på gaden i byen. Geværer, der bliver affyret i glæde og ikke i forbindelse med krigshandlinger har siden nyheden genlydt i byen. Jubelskud sårer 26 Men skudene, der er affyret i glæde har ved flere lejligheder ført tragedier med sig. Ifølge en talsmand for hospitalet i Kirkuk er 26 mennersker blevet indlagt med skudsår som følge af den farlige skudsalverne, der er en tradition i Irak. Mindst én af de 26 er så alvorligt såret, at han formentlig ikke overlever, oplyser hospitalets talsmand Khaled al-Duleimi til Reuters. Den største fare er, når projektilerne vender tilbage mod jorden med høj hastighed. Glæde overalt i Irak I Bagdad og de sydlige byer Nasiriya og Basra meldes, der om lignende scener. I den irakiske hovedstad Bagdad har irakere kørt rundt med hylende horn og viftet med V-tegn. I det centrale Bagdad har menneskemængder viftet med flag og båret bannere for at vise deres glæde over, at Saddam Hussein er blevet fanget. Stadig skepsis Men på trods af tilfangetagelsen af Saddam Hussein er blevet bekræftet af både medlemmer af det irakiske regeringsråd og de amerikanske myndigheder i landet er det stadig ikke alle, der føler sig overbeviste. »Jeg har hørt nyheden. Men jeg tror det først, når jeg ser det. De bliver nødt til at vise os, at de virkelig har ham«, siger Mohaned al-Hasaji. Begyndelsen på enden For mange irakere betyder tilfangetagelsen af Saddam Hussein en ny tro på, at der igen kan blive ro i det krigshærgede land. Ifølge formanden for det irakiske regeringsråd, Ali Albayati, er betyder tilfangetagelsen begyndelsen på enden på modstanden fra Saddams tilhængere i Irak. »Der vil være jubel over det hele. Vi har ventet på dette i lang tid. Tilfangetagelsen vil føre til enden på det hele«, siger Ali Albayati.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her