Et irakisk retsopgør kan føre til hævnaktioner

Da Jugoslaviens tidligere diktator Slobodan Milosevic i 2001 trådte frem til de første retsmøder i Haag under FN's særlige krigsforbryderdomstol, beskyldte han straks domstolen for at være politisk. Den byggede på NATO's og den vestlige angrebsalliances 'løgnagtigheder' og havde intet med det Jugoslavien at gøre, som han selv var opvokset i, mente han. Budskabet nåede frem til millioner af jugoslaver, som på tv-skærmen kunne følge en retssag mod en af deres egne. Ført i et fremmed land med fremmede anklagere og dommere. Hjemland eller under FN-flag? Spørgsmålet om, hvorvidt krigsforbryderretssager mod tidligere despoter skal føres i deres hjemlande eller af det internationale samfund under FN's flag, har i flere år skabt diskussioner i de lande, hvor gamle regimer dør, og nye demokratiske politikere kommer til magten. Efter borgerkrigen og de etniske udrensninger i Rwanda var der stor utilfredshed med den internationale domstol, der under FN var sat til at rede trådene ud. Fysisk havde domstolen sæde i Tanzania, og flere eksperter har efterfølgende peget på, at befolkningen i Rwanda ikke føler, at dens arbejde vedkommer dem, da retsopgøret ikke foregår i deres eget land. Søndag på en pressekonference i det centrale Bagdad understregede det aldrende medlem af det irakiske regeringsråd Adnan Pahchachi, at processen mod de irakiske krigsforbrydere »vil være retfærdig og ske efter alle internationale juridiske regler«. Tæt samarbejde om krigsforbrydertribunal Den amerikanske regering har i månedsvis arbejdet tæt sammen med det irakiske regeringsråd for at få skabt et irakisk krigsforbrydertribunal. Men som en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium siger til Politiken, vil de kommende måneder mestendels gå med at få irakerne overbevist om, at »de skal have international juridisk hjælp til at føre retssagerne«. USA's regering er klar over, at et rent irakisk retsopgør kan føre til politiske hævnaktioner mod tidligere ledere i Saddam Hussein-periodens altdominerende Baathparti, som dermed ikke får en fair retssag. På den anden side ønsker det irakiske regeringsråd retssagerne placeret i Irak for at give det irakiske folk en fornemmelse af, at retfærdigheden vil ske fyldest efter flere årtiers brutalt diktatur. Frygt for lukkethed om retssag Samtidig har menneskerettighedsorganisationer udtrykt frygt for, at USA vil holde de store fisk ude af retssalene, så de ikke kan komme med politiske taler for åben skærm. Den britiske premierminister, Tony Blair, udtalte søndag, at det nu var »tid til forsoning i Irak«. Flere eksperter har peget på, at en irakisk retsproces kan kaste landet ud i en ny og bitter politisk kamp, hvor etniske grupper vil bruge retsopgøret til at fremhæve deres egen politik. Det kan skabe politisk uro i et land fyldt med etniske spændinger mellem kurdere i nord og shiamuslimer syd og de sunnimuslimer, som dominerede det politiske og militære lederskab under Saddam Hussein, fremhæver eksperterne. Forsøg på forsoning i Sydafrika I Sydafrika forsøgte regeringen efter apartheidstyrets fald at forsone de forskellige befolkningsgrupper ved at gennemføre et retsopgør gennem en sandhedskommission. Formlen lød, at forbrydere kunne få amnesti, hvis de fortalte sandheden om deres forbrydelser. Formanden for Sydafrikas menneskerettighedskommission, Barney Pityana, udtalte dengang, at Sydafrika ikke havde råd til et langt retsopgør, som vil »åbne en dåse med orme«. Omvendt hævdede kritikere, at retsfølelsen blandt de sorte blev knægtet, fordi forbryderne ikke modtog den straf, som de havde fortjent efter flere års undertrykkelse. FN's krigsforbryderdomstol er en anden model for et retsopgør. Men da USA har afvist at tiltræde domstolen, vil den næppe få indflydelse på det kommende retsopgør i Irak.