Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell er ramt af kræft i blærehalskirtlen og er blevet opereret i på et hospital i Washington i dag. Han har det fint efter omstændigherne, oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters. »Powell er blevet opereret i dag for prostatakræft«, hedder det i en meddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium. Colin Powell vil være indlagt i flere dage, før han er klar til at blive udskrevet. Samtidig vil han arbejde på nedsat tid, mens han kommer sig over operationen. Ifølge en talskvinde i det amerikanske udenrigsministerium var der ikke tale om en akut operation. Den amerikanske præsident George Bush blev informeret om sygdommen for to uger siden, og viceudenrigsminister Richard Armitage har overtaget embedet indtil Powell er klar til at vende tilbage. 66-årige Colin Powell blev udpeget af George Bush i 2000 og indsat som udenrigsminister i januar 2001.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























