Tre tyskere er blevet bortført i det sydlige Iran, meddeler regeringskilder i Teheran. Bortførelsen skete i den sydøstlige provins Sistan-Baluchistan, der anses for at være et af de mest usikre områder i landet. Kilderne i Teheran oplyser ikke yderligere detaljer, men ifølge en uofficiel website, Rouydad, blev tyskerne, som var turister på cykel i området, bortført for flere dage siden af medlemmer af stammerne Shah-Bakhsh og Narui, som kræver løsepenge. Den tyske ambassade i Teheran afviste mandag at kommentere sagen.
Tyske turister bortført i Iran
Lyt til artiklen