Eftersøgt iraker snød amerikanerne

1.000 amerikanske soldater væltede ind i en landsby nær Kirkuk, men Izzat Ibrahim opholdt sig ikke i det hus, hvor man forventede at finde ham. - Foto: AP
1.000 amerikanske soldater væltede ind i en landsby nær Kirkuk, men Izzat Ibrahim opholdt sig ikke i det hus, hvor man forventede at finde ham. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De amerikanske tropper i Irak siger, at de var overbevist om, at de havde trængt den næstmest eftersøgte iraker, Saddam Husseins nærmeste medarbejder, Izzat Ibrahim, op i en krog. Ibrahim menes at være hovedmanden bag irakiske oprøreres jævnlige angreb på de amerikanskledede besættelsesstyrker. Fuglen var fløjet Men da mere end 1.000 amerikanske soldater væltede ind i den lille by Hawija nær oliebyen Kirkuk i det nordlige Irak, var fuglen fløjet. »Vi forventede at finde Izzat Ibrahim i et hus i Hawija, men han var der ikke«, siger en talsmand for de amerikanske tropper i området, sergeant Todd Oliver. »Det er ret tydeligt, at han har været der for nylig«, tilføjer Oliver uden at uddybe det. I forbindelse med aktionen blev en af Ibrahims slægtninge tilbageholdt, men senere sat fri igen, siger sergeanten. Rygter om stor fangst Tirsdag tog USA's styrker Ibrahims privatsekretær, Saad Mohammed al-Douri til fange, hvilket en overgang førte til spekulationer om, at det vitterligt var den næstmest eftersøgte mand, soldaterne havde pågrebet. Der er udsat en dusør på 10 millioner dollar (62 mio. kr.) for den eftersøgte Ibrahim. Privatsekretæren var ifølge irakisk politi i besiddelse af 40.000 dollar (248.000 kr.), som 'menes at skulle finansiere angreb på USA's koalitionsstyrker'. 54 anholdt under aktion Den amerikanske militærkommando i Irak skriver i en erklæring citeret på nyhedsbureauet Reuters, at 54 personer blev tilbageholdt under aktionen i det nordlige Irak, der varede to døgn. En 'fjende' blev dræbt og to såret under aktionen, mens et våbenlager blev beslaglagt, hedder det i erklæringen. Ifølge amerikanske militærkilder er to af de anholdte højtstående guerillaledere for 'Fedayeen'-eliteenheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her