Fire personer er til morgen blevet dræbt, da en bombe eksploderede nær en hovedvej i den irakiske hovedstad Bagdad, siger irakisk politi. 16 såret En amerikansk soldat er blandt de dræbte. 16 irakere er blevet såret ved angrebet, der skete på travl gade i Bagdad, netop som en amerikansk militærkonvoj og en minibus i den modsatte vejbane passerede hinanden. De fleste civile tilskadekomne sad i minibussen. Det forreste køretøj i den amerikanske kortege blev også beskadiget af bomben, siger øjenvidner ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Det amerikanske militær har umiddelbart ingen oplysninger om angrebet.
Fire dræbt af bombe i Bagdad
Lyt til artiklen