Det var et forsøg på at destabilisere Rusland umiddelbart inden søndagens parlamentsvalg, da terrorister fredag morgen dræbte mindst 40 og sårede 150 ved at sprænge en bombe i et tog nær grænsen til Tjetjenien. Det siger præsident Vladimir Putin ifølge det russiske nyhedsbureau Tass efter et møde med toppen af den russiske sikkerhedstjeneste. »Fire personer var involveret i terroraktionen. Tre kvinder og en mand«, siger Nikolaj Patrosjev, chef for FSB fredag eftermiddag til russiske medier. Ifølge FSB-chefen sprang to kvinder af toget umiddelbart før eksplosionen. Den tredje kvinde, der menes at have ledet operationen, blev hårdt såret. »Vi fandt fragmenter af en mand med granater om benene, hvilket betyder, at han var selvmordsterroristen«, tilføjer Patrosjev. De russiske myndigheder mener, at det var en af kvinderne, der havde bomben med om bord på toget og bragte den til sprængning. Ligresterne af en kvinde blev fundet, hvor bomben eksploderede i toget, siger efterretningsfolk. »De kriminelle opnår intet« »De kriminelle får intet ud af dette«, siger Putin ifølge Tass. Den russiske justitsminister Yuri Chaika bakker op om præsidentens udlægning og siger til nyhedsbureauet Interfax, at tjetjenske guerillastyrker sandsynligvis udførte angrebet. Tjetjenere bag tidligere angreb De tjetjenske seperatister, der i et årti har kæmpet mod russiske styrker om magten i republikken Tjetjenien, har gennem de seneste måneder stået bag en række angreb i Rusland, som kvindelige selvmordsterrorister har udført. Bomben sprængte, netop som toget havde forladt en station i Stavropol-regionen, som ligger nord for Tjetjenien. Bomben var så kraftig, at mange personer blev slynget ud gennem togets ruder. De russiske vælgere går til valg på søndag, hvor præsident Putins støtter ifølge meningsmålingerne står til at vinde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























