Amerikanske soldater dræber 46 irakere

Lyt til artiklen

Amerikanske soldater har dræbt 46 irakere og taget otte til fange i og omkring den irakiske by Samarra, oplyser det amerikanske militær. Amerikanerne siger, at de mange irakere blev dræbt i forbindelse med forsøg på baghold mod amerikanske konvojer i den centrale del af landet. 'Adskillige baghold afværget' En amerikansk oberstløjtnant siger til nyhedsbureauet Reuters, at adskillige baghold er blevet afværget, og at mindst 18 irakere, fem amerikanske soldater og en civil er blevet såret under sammenstødene. »Angrebene skete hurtigt efter hinanden og var koordineret«, siger oberstløjtnanten til nyhedsbureauet Reuters. Han tilføjer, at bagholdene var rettet mod forskellige konvojer, at irakerne bruger mortérgranater, granater og håndvåben, og at ilden blev besvaret af konvojernes kampvogne. 'Irakere bar Fedayeen-uniformer' Nogle af irakerne gemte sig på taget af tre bygninger, og alle tre bygninger blev jævnet med jorden, oplyser oberstløjtnanten. Nogle af irakerne var ifølge amerikanerne iført 'Fedayeen'- mærker. 'Fedayeen' var Saddam Husseins eliteenhed. Byen Samarra ligger i det område, hvor der oftest har været lanceret angreb mod de amerikanske besættelsesstyrker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her