I et usædvanligt hårdt angreb kritiserer den israelske regering USA's udenrigsminister Colin Powell, fordi han vil mødes med de israelske og palæstinensiske ophavsmænd til en uofficiel plan for fred i Mellemøsten. Det skriver den israelske avis Haaretz. Plan præsenteret mandag i Geneve Planen blev præsenteret mandag på et møde i Geneve. Den siger, at Israel skal forlade størsteparten af de besatte områder, at kontrollen over Jerusalem skal deles mellem israelere og palæstinensere, og at palæstinenserne skal give afkald på deres ret til at vende tilbage til det Israel, der blev dannet i 1948. Israels vicepremierminister Ehud Olmert siger, at Colin Powell »begår en fejltagelse«, hvis han mødes med Israels tidligere justitsminister, Yossi Beilin, og palæstinensernes tidligere informationsminister, Yasser Abed Rabbo, der står bag det nye initiativ, som Israel mener er alt for vidtgående. Ikke gavnligt for fredsprocessen »Det vil ikke være gavnligt for fredsprocessen. Det er ikke et korrekt skridt at tage for et så højt placeret medlem af den amerikanske administration. Jeg er sikker på hans venskab, men jeg tvivler på hans dømmekraft i denne sag«, siger Ehud Olmert. Væbnet palæstinenser dræbt Tirsdag blev en væbnet palæstinenser dræbt af israelske soldater, der trængte ind i byen Jenin på den nordlige del af Vestbredden, oplyser palæstinensiske sikkerhedskilder. Den 28-årige mand ifølge kilderne dræbt under en skudveksling med de israelske soldater, der trængte ind i både Jenin og en flygtningelejr for at anholde palæstinensiske aktivister.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























