Amerikanske soldater i det nordlige Irak har i aftes lanceret en storstilet aktion i og omkring den nordirakiske by Kirkuk. Højtstående iraker muligvis fanget Kilder i det amerikanskudpegede Irakiske Regeringsråd siger til britiske nyhedsbureau Reuters, at målet for aktionen var Izzat Ibrahim, den mest eftersøgte mand i Irak efter den tidligere leder Saddam Hussein. Ibrahim er klør konge i det amerikanske sæt spillekort over eftersøgte irakere. »Der var en kæmpeaktion mod et højst mistænkeligt mål i aftes i Kirkuk, og det er meget muligt, at Izzat Ibrahim er blevet fanget eller dræbt«, siger medlem af det Irakiske Regeringsråd, Mowaffaq al-Rubaie. Han oplyser til Reuters, at han har været i kontakt med de amerikanske styrker. Kirkuk summer af rygter - USA afviser En anden, anonym kilde i regeringsrådet siger, at Izzat Ibrahim er blevet taget til fange under den amerikanske razzia. Og ifølge lokale embedsfolk i Kirkuk er byen fuld af rygter om, at Izzat Ibrahim er taget til fange. En talsmand for de amerikanske styrker afviser tirsdag eftermiddag over for BBC, at Ibrahim er fanget. Der er en dusør på ti mio. dollar (knap 62 mio. kr.) på Ibrahims hoved, der havde titel af løjtnant under Saddam Hussein. Amerikanerne ser ham som hjernen bag den irakiske guerillakrig, der har kostet 189 amerikanske soldater livet siden Irakkrigens formelle afslutning 1. maj. Sønnens militsfolk anholdt Det franske nyhedsbureau citerer anonyme kilder for, at adskillige medlemmer af Ibrahims ældste søns to militser er blevet anholdt under gårsdagens aktion. Desuden skal en af Izzat Ibrahims hustruer og en datter være blevet tilbageholdt af amerikanerne i sidste uge, ligesom også Ibrahims læges søn skal være blevet anholdt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























