FN advarer om flere al-Qaeda angreb

Lyt til artiklen

I en ny FN-rapport skriver organisationen, at al-Qaeda netværket bliver ved med at forgrene sig. Det forstærker risikoen for flere angreb. FN advarer om, at medlemsnationerne ikke gør nok for at stoppe terrorgruppen. »Mange af al-Qaeda's kilder til at indsamle penge er endnu ikke blevet opdaget eller blokeret«, advarer FN i rapporten. Al-Qaeda bliver ved med at have adgang til bevillinger gennem velgørenheder, forretninger og fra økonomisk kriminalitet. FN rapporten understreger også, at Irak er blevet et stort rekrutteringsgrundlag for terrornetværket. Biologiske våben som taktik Michael Chandler, som er formand for FN's overvågningsgruppe, siger til BBC, at han ikke mener, at et biologisk angreb er lige på trapperne, men han mener, at terrornetværket har planer om at udføre et. »Det er formentligt et faktum, at de mere er på jagt efter nogle tekniske metoder til at sprede det på end på selve våbnet. Det er muligt at få fat i ingredienserne (til biologiske/kemiske våben red.) hvis man ønsker det«, siger Michael Chandler. For få samarbejder Indtil nu har overvågningsgruppen sat sin lid til, at medlemslandene frivilligt ville rapportere tilbage til FN, om hvordan det går med at begrænse al-Qaeda's aktiviteter. Men færre end halvdelen af medlemslandene samarbejder med FN, og meget af den information FN modtager er tvivlsom. Derfor opfordres FN's Sikkerhedsråd til at fremsætte en resolution, der skal tvinge landene til at gå mere ind i samarbejdet. »Vi kan ikke forvente meget fremskridt, før vi har en resolution, der er strengere og mere omfattende med sigte på sanktioner mod Osama Bin Ladens regime, al-Qaeda, Taleban og dem, der samarbejder med dem«, skriver FN. FN skriver i rapporten, at mens der er blevet sat stort ind for at begrænse Al-Qaeda's operationer mellem landende, så har ikke et eneste FN land indtil nu præsenteret nogen beviser på at have arresteret de formodede terrorister, der krydser grænserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her