Danmark halter efter Kyoto-krav

Lyt til artiklen

Danmark har så alvorlige problemer med at overholde Kyoto-aftalen, at EU-Kommissionen onsdag sender et brev til miljøminister Hans Christian Schmidt (V) og beder ham stramme op, så Danmark kan leve op sine forpligtelser. Kommissionen betragter den danske udledning af drivhusgasser som en »alvorlig« situation og gør opmærksom på, at Danmark i 2001 kun havde begrænset CO2-udslippet til 0,2 procent under niveauet i 1990, der er udgangspunkt for Kyoto-protokollen. Danmark har lovet at skære ned med 21 procent omkring 2010. Danmark rammer forbi Kyoto-mål Ifølge kilder i Bruxelles anbefaler EU-Kommissionen, at regeringen ændrer sin miljøpolitik og inden for de næste 12 til 18 måneder tager nye politiske initiativer, der kan bringe Danmark i overensstemmelse med sine forpligtelser. Hvis regeringen ikke skrider til handling, forudser EU-Kommissionen, at Danmark med den eksisterende klimapolitik kan ramme forbi Kyoto-målet med hele 37,8 procent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her