Danske forbehold sikret på topmøde i Napoli

Lyt til artiklen

Danmark får de fire forbehold ført med over i den nye EU-forfatning. Det står klart efter at EU's udenrigsministre fredag og lørdag holdt møde om forfatningen i den italienske by Napoli. »Sagen om de danske protokoller (forbeholdene, red.) betragter vi som afsluttet«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Kun en enkelt indvending Danmark har ført intense forhandlinger med det italienske EU-formandskab for at finde frem til, hvordan forbeholdene skulle formuleres for at komme med over i den nye forfatning. På mødets første dag blev der rejst et par tekniske spørgsmål, men efter at Danmark fredag aften tilføjede en enkelt opklarende sætning til forslaget, gled det glat igennem. Den formelle godkendelse falder dog først, når EU's stats- og regeringschefer mødes om to uger i Bruxelles. Men det betragtes som en formssag, da ingen lande havde indvendinger på udenrigsministrenes møde. Retsforbeholdet volder flest problemer Af de fire danske forbehold over for fælles forsvar, euroen, unionsborgerskab og det overstatslige samarbejde på retsområdet er det især det sidste, der har voldt problemer. Med den nye forfatning vil retsforbeholdet nemlig brede sig ud over langt flere områder. Ny model Derfor har den danske regering bedt om en ny model, hvor Folketinget fra sag til sag kan beslutte, om en EU-beslutning på retsområdet skal være omfattet af forbeholdet. I første omgang vil det dog fortsat være 'det gamle' retsforbehold, der er gældende, mens det nye først vil blive indføjet, hvis den danske befolkning godkender det ved en folkeafstemning. Glad S-ordfører: Troværdigheden bevaret Socialdemokraternes EU-ordfører, Henrik Dam Kristensen, er meget glad for nyheden fra Napoli. »Det er en fuldstændig forventelig, men meget glædelig beslutning, som er blevet truffet i Napoli. Der har jo været nogle diskussioner om de juridiske aspekter i det, men EU-systemet har vist, at det lever op til de politiske aftaler, der er. Og det er godt for troværdigheden af systemet«, siger Henrik Dam Kristensen til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her