Sakajev vil tilbage til Danmark

Akhmed Sakajev blev anholdt i København i oktober sidste år. - Foto: Peter Hove Olesen
Akhmed Sakajev blev anholdt i København i oktober sidste år. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

På trods af at den tjetjenske politiker Akhmed Sakajev blev anholdt i København i oktober sidste år og risikerede en udvisning til Rusland, ønsker han stadig at komme tilbage til Danmark. Det oplyser den danske Støttekomité for Tjetjenien til Ritzau. Sakajev blev anholdt i Danmark efter at have deltaget i den tjetjenske verdenskongres i København sidste år på baggrund af en russisk efterlysning gennem Interpol. Renset i Storbritannien Det kom dog aldrig til en retssag i Danmark, fordi de danske myndigheder mente, at den russiske anklagemyndighed ikke kunne præsentere beviser, der var gode nok. Russerne mener, at Akhmed Sakajev blandt andet står bag drab, planlægning af drab og bortførelse i forbindelse med krigen i Tjetjenien. For nylig blev Akhmed Sakajev renset ved en britisk domstol for de beskyldninger, der var rejst mod ham, og han vil nu have fjernet Interpols arrestordre, så han igen kan arbejde for en fredsproces i Tjetjenien. Svær fredsproces De russiske og tjetjenske deltagere i Støttekomiteens møde mandag i København ser imidlertid meget dystert på udsigterne til en fredelig løsning. De tjetjenske oprøreres udenrigspolitiske talsmand Ousman Ferzaouli appellerer det internationale samfund til at gribe ind. »Hvorfor kommer dette ikke for FN's Sikkerhedsråd, og hvorfor accepterer Europarådet fortsat Ruslands krænkelser?« siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her