Fem millioner personer er blevet smittet med HIV i år, og tre millioner er døde af HIV i samme periode, viser en rapport fra UNAids og Verdenssundhedsorganisationen WHO. Tallet er rekordhøjt og får nu begge organisationer til at efterlyse flere midler til at bekæmpe HIV og aids, skriver BBC Online. Samtidig advarer de to organisationer om, at tallet kan vokse eksplosivt de næste år, fordi både Østeuropa og Centralasien står på randen af en epidemi. »Vores indsats er utilstrækkelig« »Det står helt klart, at vores øjeblikkelige indsats er fuldstændig utilstrækkelig i kampen mod en epidemi, hvis omfang er ude af kontrol. Aids strammer grebet om det sydlige Afrika og truer andre områder af verden. Vores rapport advarer lande, der er ved at at blive hårdt af aids. De må handle nu eller betale prisen senere, som Afrika har gjort«, siger Peter Piot, direktør i UNAids. Rapporten anslår, at 40 millioner personer verden over er smittet med HIV/aids - deraf 2,5 millioner børn. 14.000 bliver smittet hver dag. Botswana: 38 procent HIV-smittede Afrika syd for Sahara er fortsat hårdest ramt af HIV/aids. Hver tredje af verdens aidssyge bor her. I Sydafrika er 5,3 millioner smittede, og i Botswana er 38 procent af befolkningen HIV-positive. Samtidig stiger tallet i andre dele af verden. Både Kina, Indonesien, Indien og Rusland oplever flere aids-tilfælde. Smitten sker oftest via narkomaners kanyler og gennem ubeskyttet sex. Bedre forebyggelse er nødvendig Bedre forebyggelse er vejen frem, hvis den verdensomspændende epidemi skal bremses, mener de to organisationer bag rapporten. HIV-smittede har i øjeblikket dårlig adgang til medicin, der kan hjælpe på de relaterede sygdomme. Samtidig får befolkningen ikke tilstrækkelig undervisning i, hvordan man kan undgå aids. »Situationen er uden fortilfælde, og vi er nødt til at sikre smittede bedre adgang til behandling«, siger Lee Jong-Wook, chef for WHO.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























