På et møde i Napoli fredag og lørdag skal EU's udenrigsministre forsøge at nå til enighed om en række udeståender i udkastet til forfatningstraktaten. Det italienske formandskab har afleveret et dokument, som omfatter et indledende, politisk oplæg samt omkring 50 sider bilag med forslag til op mod et halvt hundrede artikler i den kommende traktat. Handler ikke om magtfordeling Udspillet fra Rom omfatter derimod ikke de politisk mest ømfindtlige emner om magtfordelingen i EU-systemet. Disse udeståender - der blandt andet omfatter antallet af EU-kommissærer, medlemslandenes indflydelse i EU's Ministerråd og forslaget om en formand, der skal lede de europæiske topmøder - ventes først løst på et EU-topmøde i Bruxelles i december. Til gengæld omfatter det italienske dokument ifølge Ritzaus oplysninger et forslag til en kommende "udenrigsminister" for EU og en fremtidig model for organiseringen af EU's formandskab.
Italien klar med traktatudspil
Lyt til artiklen