35 mennesker blev såret, da to bomber fredag eksploderede i en moské i det vestlige Indien. Bombeattentatet fik samtidig unge muslimer til at kaste sten mod forretninger og sætte ild til biler i byen, siger politiet. To mænd, der var kørende på en motorcykel, kastede de to bomber ind i moskéen midt under fredagsbønnen. Attentatet fandt sted i byen Parbhani med godt 500.000 indbyggere. Parbhani ligger omkring 500 kilometer øst for det indiske finanscentrum Bombay. »Situationen er meget spændt. Folk sætter ild til forretningerne og kaster med sten på byens markedsplads«, sagde en politimand til Reuters. Urolighederne udspiller sig mellem landets muslimske mindretal og det hinduistiske flertal.
35 såret af bombe mod indisk moské
Lyt til artiklen