Mindst 18 dræbt af bomber i Irak

Det bombede politihovedkvarter i Baquba. - Foto: AP
Det bombede politihovedkvarter i Baquba. - Foto: AP
Lyt til artiklen

To bombeangreb på politistationer i området omkring byen Baquba 65 kilometer nord for Bagdad har lørdag morgen i alt kostet mindst 18 menneskeliv. I byen Khan Bani Saad blev seks irakiske politimænd og tre civile dræbt af den ene bombe, oplyser amerikanske soldater i byen. Læger, der behandlede de sårede, sagde, at ødelæggelserne var så voldsomme, at det var vanskeligt at vurdere, hvor mange mennesker, der omkom ved de to bomber. Ifølge oplysninger fra politiofficeren Hussein Jari til nyhedsbureauet AFP var der tale om, at en bombe udløstes foran politistationen i en bil pakket med sprængstoffer. 40 sårede En anden bombe eksploderede ved politihovedkvarteret i områdets hovedby Baquba. Ifølge nyhedsbureauet AFP blev en niårig pige og en ældre kvinde dræbt af bomben i selve Baquba. Der var 40 sårede. De fleste af de sårede var politifolk, oplyser politiofficeren Hassan Mahmud. Det amerikanske militær har den seneste uge sat massivt ind mod oprørere i området omkring Baquba, hvis indbyggerne har forladt husene, og hvor militante irakere i stedet er rykket ind. Lørdagens to bombeangreb er de seneste i en række terrorangreb på det lokale politi. I Bagdad blev et transportfly ramt af et jord-til-luft missil, netop da det var lettet. Flyet var dog i stand til at returnere til lufthavnen, hvor det landede uden nogen kom til skade. Det er første gang, at et fly blev ramt af et missil i Bagdad lufthavn. Syv gange tidligere har gerningsmænd sendt missiler mod fly under start og landing, men ingen fly er blevet ramt. USA bliver i Irak I USA skrev avisen New York Times, at den amerikanske hær planlægger at beholde cirka 100.000 mand i Irak frem til begyndelsen af 2006.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her