Storm på Georgiens parlament

Lyt til artiklen

Der er politisk kaos i den tidligere sovjetiske republik, Georgien. Demonstrerende tilhængere af oppositionen trængte lørdag eftermiddag trængte i parlamentsbygningen i Tbilisi og tog kontrol med bygningen. Det skete netop som præsident Edvard Sjevardnadse var i færd med at holde sin åbningstale til det nyvalgte parlament. Præsidenten måtte hurtigt føres ud af sine livvagter, fortæller flere nyhedsbureauer. Lederen af landets opposition, Mikhail Saakasjvili, meddelte, at oppositionen har overtaget ledelsen af landet og udpeget en ny overgangspræsident. Men samtidig meddelte præsident Eduard Sjevardnadse, at han havde indført undtagelsestilstand i Georgien for at undgå, at oppositionen skulle gennemføre en statskup. Han sagde videre, at myndighederne vil anholde "alle kriminelle", som har brudt lovet og forsøgt at gennemføre et statskup. Midlertidig præsident Kort efter, at oppositionen tog kontrol med parlamentet, blev den tidligere parlamentsformand, Nino Burjanadse, udpeget til midlertidig præsident. Det var dog forvirring om både Nino Burjanadse og Eduard Sjevardnadses position. Lederen for oppositionen, Mikhail Saakasjvili, meddeler, at Sjevardnadse kan fortsætte som præsident endnu en tid under forudsætning af, at han straks udskriver nyvalg til præsidentposten. »Han kan blive, hvis han udskriver nyvalg. Ellers ikke«, sagde Mikhail Saakasjvili. Uroen startede lørdag morgen Demonstranterne begyndte lørdag formiddag at samles i titusindvis foran parlamentsbygningen, hvorefter de brød igennem hovedporten og strømmede ind i salen. De viftede med rød-hvide flag og bemægtigede sig talerstolen. Den trængte præsident, Eduard Sjevardnadse, havde tidligere opfordret landets nyvalgte parlament til at samles og gå i gang med sit arbejde. Oppositionen mener, at Sjevardnadse og hans folk uretmæssig har erklæret sig som vinder af parlamentsvalget tidligere på måneden. Oppositionen mener på sin side, at den klart vandt valget og derfor bør overtage magten i den tidligere sovjetrepublik. Tåregas mod demonstranter Hovedstaden Tbilisi har været hærget af uro siden parlamentsvalget den 2. november. Fredag stømmede folk til for at demonstrere anført af oppositionsleder Mikhail Saakasjvili, som har opfordret politi og militær til at forholde sig i ro og slutte sig til folket. Under demonstrationerne lørdag formiddag fyrede politiet tåregas og røgkanoner mod demonstranterne, som med slagord og bannere krævede præsidentens afgang. Sjevardnadse var Sovjetunionens sidste udenrigsminister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her