Folkefest i Tbilisis gader

Foto: AP
Foto: AP
Lyt til artiklen

Tusinder af mennesker viftede med flag ved parlamentet i Georgiens hovedstad Tbilisi, da de hørte, at Sjevardnadse er gået af. »I dag er en festdag«, proklamerede Tristan, en oppositionsaktivist. »Dette er den første dag i 30 år uden Sjevardnadse«. Som en fodboldsejr »Man skulle tro, Georgien havde vundet en fodboldkamp«. Sådan beskriver den danske konsul i landet, Esben Emborg, situationen i hovedstaden, Tbilisi, kort efter at præsident Eduard Sjevardnadse søndag aften havde meddelt sin afgang. - Folk går amok, men det er af glæde. Der er fyrværkeri, og folk kører rundt i gaderne med hornet i bund. Der er masser af larm og ballade, men ingen tegn på vold, fortæller Esben Emborg til Ritzau. Han vurderer, at der i oppositionen er personer, som kan udfylde det politiske magttomrum efter Sjevardnadse. Det var en dramatisk afslutning på søndagen for indbyggerne i Tbilisi. En dag, der for manges vedkommende blev indledt med kirkegang for at bede til Saint George. De fleste georgiere er ortodokse kristne. Efter kirkebesøget fortsatte de til pladsen foran parlamentet, der lørdag blev stormet af oppositionen, mens flere end 10.000 mennesker befandt sig uden for parlamentet. Politik og fest Atmosfæren var en blanding mellem et politisk arrangement og en gadefest. Forældre havde deres børn med og bar dem på skuldrene, så de små med egne øjne kunne følge en historisk begivenhed i deres lands historie. En politimand i uniform dansede med demonstranterne, mens en midaldrende mand, der manglede et ben, gav sine krykker til en ven og begyndte at danse rundt på et ben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her