Spor efter Istanbul-angreb peger på Afghanistan

Indgangen til Neve Shalom-syngagogen, den ene af de to steder, der blev ramt samtidig ved lørdagens angreb. - Foto: AP
Indgangen til Neve Shalom-syngagogen, den ene af de to steder, der blev ramt samtidig ved lørdagens angreb. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül siger, at efterforskningen af weekendens selvmordangreb i Istanbul peger i retning af Afghanistan. »Det er kommet frem, at der er en forbindelse til en organisation i Afghanistan«, siger den tyrkiske udenrigsminister uden at uddybe. 25 personer blev dræbt ved lørdagens angreb mod to synagoger i Istanbul. 300 blev såret. Avis: Al-Qaeda tager skylden En arabisk avis, al-Quds al-Arabi skriver i dag, at en al-Qaeda-celle har taget skylden for angrebet og truer med nye angreb mod vestlige stater, særligt USA og Storbritannien, samt Italien, Australien og Japan. Tyrkisk politi har til morgen afvist at kommentere historien over det britiske nyhedsbureau Reuters. Aviser bringer navn og billede på fire islamister De tyrkiske aviser har til morgen bragt navne og foto på fire tyrkiske militante islamister, der alle skal være blevet trænet i udenlandske terrortræningslejre. Politiet afviser at bekræfte, at de fire er mistænkte og henviser til, at myndighederne afventer resultatet af en analyse af dna-materiale fundet i nærheden af de to bombede synagoger. Tre af de fire mistænkte er fundet dræbt på stedet, mens den fjerde er meldt savnet. Stammer fra samme by De store tyrkiske aviser skriver, at de fire mænd kommer fra den samme by, Bingol, 800 km fra Istanbul i det østlige Tyrkiet. Aviserne konstaterer, at de fire var medlemmer af den samme forbudte islamiske gruppe. En gruppe, der i midten af 1990'erne stod bag en række bombeangreb mod barer, diskoteker og kirker i Istanbul. Tre af de fire mænd er blevet trænet i lejre i Pakistan og Iran, rapporterer aviserne. En af de fire skal have gjort tjeneste i Tjetjenien mod de russiske styrker. Bush: Al-Qaeda er ligeglad med hvem der bliver ramt I Washington har den amerikanske præsident George W. Bush fastholdt sin overbevisning om, at det er al-Qaeda, der står bag terroren i Istanbul. Angrebene viser, at terrornetværket er ligeglade med, hvem der bliver ramt, siger Bush. »Vi ser al-Qaedas sande natur. Bombeangrebene har kostet flest muslimske ofre. De dræber bare. Og de forsøger at skabe frygt og kaos«, siger Bush.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her