FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) trækker 30 internationale medarbejdere hjem fra det sydlige og østlige Afghanistan som følge af drabet på en fransk hjælpearbejder i weekenden. Modtagecentre lukkes Kommissariatet bekendtgør desuden, at modtagecentre for flygtninge i tre provinser i øst samt et center i syd er blevet lukket. Lukningen rammer især afghanske flygtninge, der forsøger at returnere til landet fra Pakistan. UNHCR vil revurdere situationen om to uger. Vejbyggeri indstillet i syd Beslutningen kommer oveni en anden FN-beslutning om at indstille vejbyggeri i den sydlige del af landet, ligesom fire internationale medarbejdere er blevet trukket hjem fra byen Ghazni, omkring 100 km syd vest for hovedstaden Kabul. Det var i Ghazni, at en 29-årig fransk FN-medarbejder blev dræbt søndag. Taleban tager skylden Den kvindelige medarbejder blev skudt ned på åben gade af to mænd på en motorcykel. I dag har en talsmand for Taleban erklæret, at Taleban stod bag angrebet. Beslutningen er et hårdt slag for præsident Karzais regering. Karzai har længe ønsket en udvidelse af den internationale fredsbevarende indsats uden for Kabul.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























