USA's præsident George W. Bush er ankommet til London, hvor han trods den folkelige britiske skepsis mod Irak-krigen blev budt velkommen ifølge en meningsmåling offentliggjort tidligere på dagen. Kronprins Charles bød Bush og hustruen Laura velkommen, da Air Force One var landet i Heathrow-lufthavnen. Derefter blev det amerikanske førstepar ført ad en rød løber forbi en æresgarde ind i lufthavnens royale suite. Skal bo på Buckingham Palace Ankomsten var dermed mindre hektisk end forberedelserne til visitten, hvor sikkerheden har været i højsædet. Bush skal bo på Buckingham Palace som dronning Elizabeths gæst. Men hans livvagter, der frygter terrornetværket al-Qaeda, har sagt nej til flere traditionelle programpunkter på det tredages besøg. Blandt andet er en køretur i en kongelig hestetrukken karet blevet udelukket.
USA's førstepar ankommet til London
Lyt til artiklen