Den amerikanske hær anklager en kvinde og to mænd fra reserven for at have sparket og slået irakiske krigsfanger, da de 12. maj var ved at føre fangerne til en fangelejr nær Basra i det sydlige Irak. Det skriver avisen New York Times. De tre soldater står anklaget for grusom mishandling af krigsfanger, for pligtforsømmelse samt for at afgive falske forklaringer. De risikerer op til 20 års fængsel. De anklagede nægter sig skyldige og holder fast på, at de handlede i selvforsvar. Retssagen begynder i januar. Få detaljer om mishandlingen Hærens repræsentanter har været tilbageholdende med detaljer om den mishandling, irakerne var udsat for. Ifølge hæren var irakernes liv ikke i fare, men de blev behandlet af læger, da de ankom til fangelejren. Der blev sat en undersøgelse i gang samme aften, episoden skete. Soldater fra en anden deling så mishandlingen på afstand og fortalte ledelsen, at de tre soldater behandlede fangerne »uhensigtsmæssigt«. Der er tredje gang, at amerikanske soldater anklages for forbrydelser under den anden golfkrig. Den amerikanske offensiv i Irak fortsætter Samtidig med nyheden om den forestående retssag fortsætter de amerikanske soldater deres angreb mod irakiske oprørere i området omkring eks-diktator Saddam Husseins fødeby Tikrit, nord for Bagdad. Soldater har onsdag affyret 20 mortérgranater mod oprørernes formodede tilholdssteder. De ødelagde blandt andet en bunker og andre lokaliteter, som menes at være base for bagholdsangreb på amerikanske soldater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er det en joke?
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























