Norsk jagt på krigsforbrydere

En sag om en serber, der er dømt for krigsforbrydelser i Kroatien, og som har opholdt sig lovligt i Norge siden 1999, har udløst en omfattende jagt på krigsforbrydere i landet. De norske anklagemyndigheder mener, at der kan skjule sig flere hundrede krigsforbrydere i Norge. De fleste af dem er kommet til landet som asylansøgere og flygtninge. En kuwaiter, som var blevet dømt til døden i sit hjemland for at have været med i samarbejdsregeringen under den irakiske besættelse af Kuwait, viste sig at være flygtning i Norge, men han var sendt til Norge af FN's Flygtningehøjkommissariat. Nu har norsk radio afsløret, at en 57-årig serber, som opholder sig i Norge, blev idømt 20 års fængsel i Kroatien i 1997. Han siger, at han er uskyldig, og at han fortalte om dommen, da han kom til Norge. En domstol i Ossijek dømte serberen for krigsforbrydelser i Vukovar, der var centrum for nogle af de værste konflikter mellem kroater og serbere. Flygtede fra dom Han blev dømt, mens den ultranationalistiske Franjo Tudjman var præsident. Det er velkendt, at de kroatiske domstole tog nationalistiske hensyn på dette tidspunkt, men et vidne, Mato Algagic, har nu sagt til den norske tv-avis, at den dømte serber truede ham på livet og skar halsen over på en anden. Serberen opholdt sig stadig i Kroatien, da dommen blev afsagt, men læste selv om den i en avis, siger hans advokat, Anne Marstrander. Hun siger også, at han fik lavet et nyt pas uden at blive pågrebet og derefter tog til Norge. Ved ankomsten sagde han, at han var »uretfærdigt dømt for krigsforbrydelser«. Året efter fik han opholdstilladelse og beskyttelse i Norge og har siden boet i en by på Østlandet med sin kone og deres søn. Intet svar Da serberen fik tilladelse til at blive i Norge, henvendte Udlændingedirektoratet sig til krigsforbryderdomstolen i Haag for at undersøge, om han var eftersøgt, men direktoratet fik ikke noget svar. Der kom heller aldrig svar på to henvendelser til justitsministeriet. »Hans ansøgning var blevet behandlet anderledes i dag«, siger justitsministeriets direktør, Trygve Nordby, men understreger samtidig, at serberen er blevet dømt af det styre, han havde kæmpet imod, og at man derfor skal være meget omhyggelig med at finde beviser. Efterlyst I oktober sidste år blev serberen efterlyst af Interpol og for to måneder siden anholdt det norske politi ham. Han er senere blevet løsladt igen. Nu er det op til anklagemyndigheden at afgøre, om serberen skal udleveres til Kroatien, men en eventuel afgørelse om udlevering kan ankes til en norsk domstol. Rigsadvokat Tor-Aksel Busch foreslog i september, at man laver en omfattende gennemgang af Udlændingedirektoratets arkiver. Formålet er at afsløre eventuelle krigsforbrydere, som skjuler sig i Norge under dække af at være asylansøgere. Justitsminister Odd Einar Dørum bekræftede i går, at han og indenrigsminister Erna Solberg i øjeblikket vurderer, om de skal give tilladelse til gennemgangen. Busch har henvist til lignende undersøgelser af arkiverne i Danmark. Det er planen, at justitsministeriet i 2005 opretter sin egen afdeling for krigsforbrydersager.