Seks sigtet for bombeangreb i Istanbul

DNA-analyser har ifølge Istanbuls guvernør bekræftet, at to af bombemændene var en 22-årig og en 29-årig. - Foto: AP
DNA-analyser har ifølge Istanbuls guvernør bekræftet, at to af bombemændene var en 22-årig og en 29-årig. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tyrkiske anklagemyndighed har sigtet seks personer i forbindelse med lørdagens selvmordsbomber mod to synagoger i Istanbul, der kostede 25 mennesker livet og sårede over 300 andre. De fem sigtes for 'ved magt at forsøge at omstyrte forfatningen', mens den sjette sigtes for at have 'hjulpet en terrororganisation'. Bekræfter identitet på bombemænd Alle seks er fængslet i Istanbul, og ifølge det anatolske nyhedsbureau er det endnu uklart, hvilken organisation, der er tale om. Tidligere onsdag har myndighederne bekræftet identiteten på to unge tyrkiske mænd, der sprængte sig selv i luften foran synagogerne. Medlemmer af forbudt islamisk gruppe DNA-test har ifølge Istanbuls guvernør bekræftet, at to af bombemændene var en 22-årig og en 29-årig. To andre mænd er mistænkt for at have deltaget i angrebet; den ene formodes at være fundet blandt de dræbte, mens den anden er meldt savnet. De fire mænd kom fra den samme by, Bingol, 800 km fra Istanbul i det østlige Tyrkiet. De var medlemmer af den samme forbudte islamiske gruppe. En gruppe, der i midten af 1990'erne stod bag en række bombeangreb mod barer, diskoteker og kirker i Istanbul. De er blevet trænet i lejre i Pakistan og Iran, og en af dem skal have gjort tjeneste i Tjetjenien i kampen mod de russiske styrker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her