Mindst 27 personer er blevet dræbt i Istanbul ved to bombeeksplosioner, der samtidig har såret over 450 personer. Blandt ofrene er den britiske generalkonsul Roger Short. Angrebene er rettet mod britiske interesser i byen. En kraftig eksplosion har dræbt mindst to personer ved den London-baserede bank HSBC, mens den anden eksplosion har skabt kaos ved det britiske konsulat i byen. Fire personer er fra officielt hold meldt dræbt ved konsulatet, heriblandt en sikkerhedsvagt, mens den britiske udenrigsminister Jack Straw oplyser, at tre eller fire personer savnes fra det britiske konsulat. En talsmand for det danske generalkonsulat i byen citerer dog tyrkisk tv for, at mindst 10 personer er dræbt ved generalkonsulatet. Konsulatets præst oplyser til tv-selskabet CNN, at den britiske generalkonsul i Istanbul, Roger Short, er blandt ofrene. Blair: Ingen plads til kompromiser Dagens bombeangreb i Istanbul kommer samtidig med, at Storbritanniens premierminister Tony Blair mødes med den amerikanske præsident George Bush i London. Ved et fælles pressemøde efter bombeangrebene i Istanbul sagde premierminister Tony Blair, at der ikke er plads til kompromiser i kampen mod terror, og kampen drejer sig om at have og demonstrere en større vilje end terroristerne. George W. Bush sagde, at angrebet i Istanbul endnu engang viser terroristernes totale foragt for menneskeliv og deres had til frihed. Tyrkisk minister: Forbindelse til terror lørdag De nærmere omstændigheder omkring angrebene er stadig uklare, men ifølge øjenvidner var eksplosionen ved den britiske bank HSBC et selvmordsangreb, hvor en varevogn blev bragt til eksplosion. Ingen har endnu taget skylden for eksplosionerne, men den tyrkiske indenrigsminister Abdulkadir Aksu siger, at eksplosionerne har forbindelse til terrorangrebene i weekenden. Aksu siger, at torsdagens angreb »sandsynligvis er selvmordsangreb«. Her blev 25 dræbt ved to selvmordsangreb mod to synagoger i Istanbul, hvilket Osama bin Laden's al-Qaeda-netværk har taget skylden for. Også den britiske udenrigsminister Jack Straw er overbevist om, at al-Qaedas står bag, idet angrebet ifølge Straw bærer terrornetværkets kendetegn. Tyrkiet: Vi vil ikke bøje os Den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül, som er på et officielt besøg i Stockholm, siger, at de skyldige jages. »Tyrkiet vil ikke bøje sig for terror. Politimyndigheder og efterretningstjenesten i Istanbul og Ankara er i tæt samarbejde, og de arbejder på højtryk for at finde disse terrorister«, siger Gül.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























