To amerikanske helikoptere kollideret i Irak

Lyt til artiklen

12 soldater fra den amerikansk ledede koalition blev dræbt og ni kvæstet, da to amerikanske Blackhawk-helikoptere lørdag eftermiddag lokal tid kolliderede i luften og styrtede ned vest for den nordligt beliggende irakiske by Mosul. »To UH-60 Blackhawk-helikoptere stødte sammen vest for Mosul kl. 18.30 lokal tid (15.30 dansk tid). Det vides ikke, hvad der er sket med de ombordværende«, oplyser en militær talsmand. Ulykken blev bekræftet af en højtstående irakisk sikkerhedsembedsmand. »Det eneste, jeg kan sige, er, at to helikoptere er styrtet ned«, sagde embedsmanden, der ikke ønskede sit navn frem. En hurtig udrykningsstyrke af amerikanske soldater afspærrede og sikrede området, hvor de gik i gang med at undersøge ulykken. Den ene af helikopterne styrtede ned og brød i brand på en vej i Bussa-beboelseskvarteret tæt på centrum af Mosul, oplyste amerikansk militær.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her