Nyt Saddam-bånd opfordrer til hellig krig

Saddam Hussein fortsætter tilsyneladende med at volde amerikanerne problemer. - Foto: AP
Saddam Hussein fortsætter tilsyneladende med at volde amerikanerne problemer. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En arabisk tv-station afspillede søndag et bånd, som angiveligt indeholder en opfordring fra Saddam Hussein til irakerne om at føre hellig krig. På båndet høres en stemme, der lyder som Saddams. Her advares der om, at flere amerikanske soldater skal miste livet. »At bekæmpe dem (amerikanerene, red.) er en legitim, patriotisk og humanitær pligt. Besætterne har ingen anden udvej end at forlade vort land, Irak, landet der er arabisk og muslimsk, som forbandede tabere«, siger stemmen på båndet. Trusler mod irakere Båndet, der er blevet offentliggjort af tv-stationen al-Arabiya, indeholder også en trussel mod det irakiske regeringsråd, som USA har indsat. »De, som er indsat af fremmede hære, er i den samme situation (som besætterne, red.), og vi er nødt til at bekæmpe dem selv, inden (vi bekæmper red.) de fremmede hære«, hedder det. Milliondusør på Saddam Senest al-Arabiya offentliggjorde et formodet Saddam-bånd var den 17. september, da der blev krævet en øjeblikkelig amerikansk tilbagetrækning fra Irak. USA har udlovet en dusør på 25 millioner dollar for oplysninger, der fører til tilfangetagelsen af Saddam Hussein. Der har tidligere været offentliggjort båndoptagelser med en stemme, der skulle tilhøre Iraks tidligere leder. CIA har ved disse lejligheder bekræftet, at stemmen efter al sandsynlighed tilhører Saddam Hussein.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her