Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Bush hædrer afdøde soldater

Lyt til artiklen

På mindedagen for tidligere amerikanske soldater, fortalte præsident Bush, at familierne til de soldater, som har mistet livet i krigen mod Irak skal huske, at tabet af en familiemedlem i krig, er et resultat af en kamp for retfærdighed. »Tabet er forfærdeligt og sorgen bæres af de efterladte familier. Men jeg vil have at disse familier husker på, at deres kære døde for en god og retfærdig sag. De døde for at gøre USA et sikkert land og for at beskytte friheden«, sagde Bush ifølge CNN. 398 amerikanske soldater er døde Indtil videre er 398 amerikanske soldater døde siden invasionens begyndelse. Over 150 er blevet dræbt i guerilla-angreb siden Bush erklærede krigen afsluttet den 1. maj. Demokraterne er langt fra tilfredse med den måde Bush har håndteret konflikten på og beskylder administrationen for at skære ned på de fordele, som man tilbyder hjemvendte soldater. »Jeg kan ikke huske, hvornår der har været en så stort afstand mellem de krav, vi stiller til vores soldater og den tak, vi tilbyder dem, når de vender hjem igen«, siger senator, Tom Daschle og henviser blandt andet til lukningen af syv veteranhospitaler. Bush kommer til LOndon Onsdag i denne uge ankommer Præsident Bush til London, hvor en ny meningsmåling viser, at 62 procent af de britiske vælgere ikke bryder sig om den måde amerikanerne håndterer problemerne i Irak på. Omkring 100.000 mennesker forventes at gå på gaden for at demonstrere i den britiske hovedstad, og Det Hvide Hus har bedt om, at store dele af det centrale London bliver afspærret i forbindelse med det tre dage lange besøg. Det vil medføre den største sikkerhedsoperation i London nogensinde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her