Flere voldsomme eksplosioner rystede lørdag aften det centrale af Iraks hovedstad, Bagdad, oplyser øjenvidner til det britiske nyhedsbureau Reuters. Ingen er kommet noget til, oplyser Reuters. En talsmand for den amerikanske hær bekræfter, at der fandt to eksplosioner sted. Det står klart, at en enkelt mortergranat landede ved en togstation i umiddelbar nærhed af den amerikanskledede administrations bygningskompleks. Koalitionsstyrkerne har hovedkvarter i et af den afsatte præsident Saddam Husseins tidligere paladser på den vestlige side af Tigris-floden i Bagdad. Eksplosionerne skete på den vestlige side af Tigris-floden, et område, hvor den amerikansk-ledede administration i Irak har dets hovedkvarter. I tirsdags blev dette administrationskompleks også ramt af en række mortergranater.
Voldsomme eksplosioner i Bagdad lørdag aften
Lyt til artiklen