Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Saudi-Arabien mistænker al-Qaeda for terrorangreb

Lyt til artiklen

De ansvarlige for terrorbomben, der har raseret al-Muhaya-bebyggelsen i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh, gennemførte aktionen forklædt som Saudiarabiske sikkerhedsfolk. De Saudiarabiske myndigheder er overbevist om, at al-Qaeda står bag angrebet. »Dette er en forbrydelse mod uskyldige. Det er en al-Qaeda operation«, siger en unavngiven saudisk sikkerhedskilde til det britiske nyhedsbureau Reuters. Kilden oplyser også, at der var mindst to personer om at gennemføre angrebet, der var en selvmordsaktion. USA: Det er al-Qaeda Mistanken får opbakning i USA. Her siger den amerikanske viceudenrigsminister Richard L. Armitage, at eksplosionen i Riyadh bærer kendetegnene fra »al-Qaedas terrorister«. »Jeg kan ikke sige at nattens angreb bliver det eneste eller det sidste angreb. Mit synspunkt er at disse al-Qaeda terrorister, og jeg tror det var al-Qaeda, vil foretrække den slags aktioner«, siger han til Reuters. Han er netop ankommet til Riyadh, hvor han skal holde møder med Saudi-Arabiens leder kronprins Abdullah. Minister: Vi fanger de skyldige Den saudi-arabiske indenrigsminister har inspiceret gerningsstedet, og han garanterer, at det vil lykkes at få fingrene i de skyldige. »Vi vil fange gerningsmændene uanset, hvor lang tid det vil tage. Alle dem der føler sig kaldet til at begå den slags handlinger bør stoppe eller overgive sig, fordi det vil være det bedste for dem og deres frelse«, siger Saudi-Arabiens indenrigsminister, Prins Nayef til det statslige fjernsyn. Bil var lastet med sprængstoffer Gerningsmændene skød sig vej ind til beboelsesområdet og udløste derefter mindst én bombe i en bil. De saudiske myndigheder sammenligner angrebet med en terroraktion i maj måned, der kostede 35 mennesker livet - her i blandt en række selvmordsbombemænd. »Gerningsmændene trængte ind i bebyggelsen ved at forklæde sig som sikkerhedsfolk. De bar uniformer og kørte ind i bebyggelsen i en bil magen til dem, der bliver brugt af politiet«, fortæller en sikkerhedskilde fra de saudiarabiske myndigheder om søndagens angreb. Mindst 11 dræbte Adskillige mennesker har mistet livet ved eksplosionen, der ramte et område med 200 villaer, hvor der bor udlændinge - fortrinsvis palæstinensere, libanesere og syrere. 17 personer, heriblandt fem børn blev dræbt, mens yderligere 122 blev såret af en selvmordsbombe, oplyser de saudiarabiske myndigheder. Sven Erik Nordberg der er den danske ambassadør i Riyadh siger til Ritzau, at der ikke bor danskere i al-Muhaya, der ligger cirka fem km fra ambassadekvarteret. Eksplosionen var så voldsom, at folk også her blev vækket af braget. Internationale advarsler Al-Qaeda, der menes at stå bag terrorangrebne mod USA 11. september 2001 har tidligere gennemført har andre aktioner i Saudi-Arabien. Mandag pågreb det saudiarabiske politi to militante mænd i den hellige by Mekka og beslaglagde ved samme lejlighed et større våbendepot. Det arabiske kongedømme regnes for at være en af de mest sikre støtter til USA i området, men det er samtidig kendt som et land, der huser mange stærkt fundamentalistiske muslimer. Saudi-Arabien er også hjemlandet for Osama bin Laden, der menes at stå i spidsen for al-Qaeda. Storbritannien, Canada, Australien og USA har alle udsendt advarsler mod at rejse til landet. Fredag besluttede USA at lukke sin diplomatiske kontorer i landet af frygt for en terroraktion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her