Det amerikanske militær i Irak har anholdt 18 personer i forbindelse med raketangrebet i sidste måned mod Rashid Hotel. Ved angrebet blev en amerikansk oberst dræbt, mens 15 andre blev kvæstet. »Vi kan bekræfte, at vi har foretaget anholdelser. Præcis 18 er anholdt«, siger oberstløjtnant George Krivo, der lovede flere oplysninger om anholdelserne inden for de kommende to døgn. Mellem otte og 10 raketter slog ned i det stærkt befæstede Rashid Hotel, mens USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz boede der. Angrebet fandt sted tidligt om morgenen den 26. oktober. Bombardementet var det første med dødelig udgang, der ramte det amerikanske hovedkvarter, siden amerikanerne rykkede ind i Bagdad i april.
USA anholder 18 i forbindelse med raketangreb i Irak
Lyt til artiklen