Terrorismen i Irak vil blive intensiveret i løbet af de kommende måneder, efter at hundredvis af professionelle terrorister har sneget sig ind i landet. Det sagde USA's administrator i Irak, Paul Bremer, mandag til den britiske avis The Times. »Vi vil se et øget antal af angreb og øget terrorisme, fordi terroristerne kan se, at genopbygningen af Irak styrker vores sag«, sagde Bremer. Bremer: Flere hundrede terrorister til Irak Paul Bremer fortalte avisen, at flere hundrede terrorister har infiltreret Irak blandt andet fra Sudan, Syrien, Yemen og Saudi-Arabien. »Problemet vil vokse i de kommende måneder, med mindre efterretningerne bliver bedre«, sagde Paul Bremer. Villig til at nedsætte specialstyrke Han erklærede sig samtidig villig til at se på et forslag fra Iraks indenrigsminister om at nedsætte en specialstyrke af forskellige kurdiske og shiamuslimske grupper og muligvis også tidligere medlemmer af Saddam Husseins efterretningstjeneste. Disse grupper kender terrænet bedre og er meget bedre til at spotte fremmede elementer i Irak end koalitionsstyrkerne, indrømmede Bremer. Den amerikanske administrator fastslog, at terroristerne ikke vil få USA til at forlade Irak, før en ny regering er indsat. Fatalt for Mellemøsten, hvis genopretning mislykkkes »Hvis vores mission mislykkes, vil konsekvenserne blive meget alvorlige. Det vil være fatalt for irakerne, og måske lige så fatalt for hele Mellemøsten«, sagde Paul Bremer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























