Lederen af FNs mission i Irak Ramiro Lopes da Silva og en anden topleder, sikkerhedschefen Tun Myat, er blevet sagt op. Det skriver BBC Online. Det sker efter kraftig kritik af sikkhersforanstaltningerne i Irak. FN's generalsekretær, Kofi Annan, er under stigende pres for at tage affære efter at et uafhængigt panel kom med en foreløbig rapport, der taler om "sløset" og "disfunktionel" sikkerhed ved FN-hovedkvarteret i Iraks hovedstad. Rapporten har bebrejdet FNs ledelse for sikkerhedsbrist, særligt efter den bombe, som i august ramte FNs hovedkvarter i Bagdad. Lopes da Silva's forgænger, Sergio Vieira de Mello, var blandt de 23, der blev dræbt af angrebet.
FN-topfolk fyret efter kritik af sikkerheden i Irak
Lyt til artiklen