Sri Lankas præsident har fyret tre ministre, suspenderet parlamentet og beordret soldater til at bevogte vigtige bygninger. Det har vækket premierministerens raseri og udløst en krise, der nu truer den skrøbelige fredsproces med den tamilske oprørsbevægelse De Tamilske Tigre (LTTE). På et officielt besøg i Washington tirsdag betegnede premierminister Ranil Wickremesinghe ærkerivalen præsident Chandrika Kumaratungas træk som desperate og uansvarlige, og han tilføjede, at de risikerer at styrte landet ud i anarki og kaos. Splittelsen er stille og roligt vokset, efter at Wickremesinghes parti vandt parlamentsvalgene i 2001, og Kumaratunga efterfølgende var stærkt kritisk over for regeringens bestræbelser for at afslutte 20 års krig med oprørerne fra De Tamilske Tigre. Den åbne konflikt mellem præsidenten og premierministeren truer nu også forsøget på at afslutte en borgerkrig, der har krævet 65.000 dødsofre, vurderer diplomater. »Det er ikke godt. Det fjerner fokus fra fredsprocessen«, siger en vestlig diplomat. Kaos og anarki Afskedigelserne af forsvars-, indenrigs og kommunikationsministeren kommer tre dage efter, at Tigrene fremsatte et forslag til magtfordeling, som regeringen modtog som et grundlag for at indlede nye fredsforhandlinger til nytår. Kumaratunga mener derimod, at regeringen er alt for eftergivende i sine bestræbelser på at skabe freden. I bekendtgørelsen fra præsidentkontoret om afskedigelsen af de tre mest magtfulde ministre i Wickremesinghes kabinet hed det: »Dette skridt blev taget efter nøje overvejelser for at forhindre yderligere svækkelse af landets sikkerhed«. Wickremesinghe sagde inden et planlagt møde med præsident George W. Bush i går, at der ikke var nogen vaklen i bestræbelserne på at slutte fred med Tigrene. »Jeres regering agter ikke at fravige det mandat, folket har givet den til at følge fredens, sikkerhedens og den økonomiske fremgangs vej, på grund af præsidentens uansvarlige og uovervejede tiltag for at styrte landet ud i kaos og anarki«, hed det i en udtalelse fra premierministerens kontor i Colombo. »Jeg lover jer, folket, at jeres regering ikke vil tillade et så desperat og uansvarligt forsøg på at underminere fredsprocessen og den deraf følgende økonomiske vækst«. Den protamilske hjemmeside Tamilnet anfører, at præsidentens træk har »sløret« udsigterne til fred, og at våbenhvilens status nu er uvis. Kumaratunga suspenderede desuden parlamentet i to uger. Det medfører en udsættelse af præsentationen af næste års budget, som ellers skulle have været behandlet i næste uge. Ministre og topembedsmænd stimlede tirsdag sammen til møder, og ifølge eksperter risikerer situationen at udvikle sig til det værre. »Vi må forvente, at regeringen betaler igen med samme mønt. De er tvunget til at svare igen, måske endda i form af en rigsretssag«, sagde Jehan Perera fra det Det Uafhængige Nationale Fredsråd. Militæret oplyser, at et mindre antal tropper er beordret på gaden af sikkerhedsårsager. Der er dog ingen tegn på gadeuroligheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























