15 blev dræbt og 21 andre såret, da en amerikansk Chinook-helikopter søndag morgen blev skudt ned ved den urohærgede irakiske by Fallujah. Mindst ti af de omkomne er amerikanske soldater. Angrebet fandt sted efter, at der var fremkommet flere advarsler om, at større angreb var undervejs i Irak. Helikopteren blev skudt ned af et missil syd for byen Falluja, som ligger vest for Bagdad og er centrum for modstand mod de amerikanskledede besættelsesstyrker. Helikopteren var ifølge det amerikanske militær på vej mod Bagdad Internationale lufthavn, da den blev skudt ned. Ombord var mellem 32 og 35 passagerer. Chinook-helikopteren bruges til transport af mandskab og våben. Ifølge BBC var helikopteren den ene af to, som skulle flyve soldater til lufthavnen, inden de skulle på nogle dages afslapning i udlandet. »Vi er bekendt med, at øjenvidner så, hvad de formoder er spor efter et missil«, siger oberst William Darley fra USA's hær og bekræfter indirekte, at der var tale om et angreb med et jord-til-luft missil. Flere amerikanske helikoptere var bagefter i luften over området, hvor situationen er spændt. Militæret har afspærret alle veje nær ulykkesstedet. Største antal dødsofre Angrebet har medført det største antal dødsofre ved en aktion blandt de amerikanskledede styrker, siden styrkerne væltede Saddam Husseins styre i april. Det er tredje gang, at oprørske irakere har nedskudt en amerikansk militærhelikopter, siden præsident George W. Bush den 1. maj erklærede alle større kamphandlinger i Irak for overstået. Rumsfeld: Vi fortsætter Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, sagde søndag, at USA ufortrødent fortsætter bestræbelserne på at stabilisere Irak trods angrebet. »Vi har haft kendskab til Iraks jord-til-luft raketter, inden vi gik ind. De er farlige, og de findes i et stort antal i landet og i verden som helhed. Så denne risiko er der hele tiden«, sagde Rumsfeld, som understregede, at amerikanerne vil fortsætte krigen mod terror. »Det eneste, der er at gøre, er at rette krigen mod terror mod terroristerne selv«, sagde Rumsfeld til det amerikanske tv-selskab NBC. Bombe i Bagdad dræber en soldat En bombe i Bagdad dræbte en amerikansk soldat, siger en amerikansk militærtalsmand. Soldaten blev såret ved angrebet og døde få timer efter på hospitalet. Angrebene på de udenlandske tropper i Irak er taget til i den sidste uge og er nu oppe på gennemsnitlig 30 om dagen. Inden søndagens angreb på Chinook-helikopteren var 123 amerikanske soldater blevet dræbt ved angreb i Irak efter Saddam-regimets fald - deriblandt en amerikansk soldat, som blev dræbt af en bombe i Bagdad natten til søndag og to andre, som blev ofre for et bombeanslag i den nordlige by Mosul.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























