Dansk valgforsker skal vidne mod Mugabe

Landsretten i Zimbabwes hovedstad, Harare, bør annullere sidste års valg af Robert Mugabe som landets præsident. Det mener den danske valgekspert Jørgen Elklit, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han er indkaldt som vidne i en retssag med planlagt start mandag, hvor oppositionspartiet MDC vil forsøge at gennemtrumfe et omvalg. Valget kaldes røveri MDC's kandidat, Morgan Tsvangirai, kaldte allerede dagen efter valget Mugabes sejr for »røveri ved højlys dag«. Jørgen Elklit er en af verdens førende eksperter i valg og var et af fem internationale medlemmer af nabolandet Sydafrikas valgkommission ved det første demokratiske valg i 1994, hvor Nelson Mandela blev valgt som præsident. Manipulation Elklit har før sagen skrevet en ekspertudtalelse, hvor han trin for trin gennemgår manipulationerne og mulighederne for svindel i valget. Ifølge Elklit giver Zimbabwes love præsidenten større magt til at styre valghandlingen end i noget andet land i verden. Før det seneste valg blev det blandt andet udnyttet til en hemmelig registrering af formodet regeringsvenlige vælgere, efter at den normale registrering var slut. Usikkerhed om placeringen af valglokaler betød, at oppositionen mange steder ikke havde egne observatører. Og antallet af valglokaler var skåret voldsomt ned i oppositionens højborge i byområderne. »Nogle valglokaler havde så mange vælgere, at de ikke under nogen omstændigheder kunne nå at stemme inden for den givne tid«, skriver Elklit. »Det betyder i sig selv, at dette valg ikke under nogen omstændigheder kan anses for frit og retfærdigt«. Disse manipulationer fulgte mere velkendte kneb ved afrikanske valg, herunder præsidentens omfattende propaganda i statskontrollerede medier og en bølge af vold mod oppositionen. Elklit undrer sig i sin redegørelse over, at de mange protester efter valget kun sjældent har omtalt oppositionens manglende adgang til at kontrollere resultatet af optællingerne i de enkelte valglokaler. Grundlovskrænkelse Selv om valgkommissionen på ingen måde kunne kaldes uafhængig, blev selv dens medlemmer på valgnatten forment adgang til kommandocenteret for det valg, de var sat til at administrere. Det gav Mugabes egne håndplukkede folk mulighed for at lægge tallene sammen uden uafhængig kontrol. »Det ligner en alvorlig krænkelse af grundloven«, skriver Elklit i sin redegørelse. De mange bevidste manipulationer og fejl betyder ifølge Elklit, at valget ikke blev afholdt efter hverken ånden eller ordlyden i Zimbabwes love. Og når det er tilfældet, foreskriver valgloven selv, at resultatet skal annulleres. Det er der faktisk fortilfælde på. Efter det seneste parlamentsvalg i 2000 annullerede landsretten resultatet i flere valgkredse på grundlag af en lignende argumentation. Domstolenes fortsatte insisteren på at håndhæve Zimbabwes love har de seneste år mange gange bremset Mugabes forsøg på at bekæmpe oppositionen, som han beskylder for at være håndlangere for den tidligere kolonimagt Storbritannien. I mange tilfælde har præsidenten dog alligevel kunnet fortsætte sin kurs ved simpelthen at ændre lovene eller udskifte dommerne med folk, der fortolker lovene mere i hans egen ånd. Avis lukket Men de seneste ugers spil omkring lukningen af landets største uafhængige avis, Daily Mail, viser, at der fortsat er dommere i landet, der tør trodse Mugabe. Avisen blev lukket i september, fordi den havde nægtet at lade sig registrere ved en nyoprettet mediekommission. Daily Mail argumenterede blandt andet, at kommissionen er et politisk redskab. Men efter lukningen søgte avisen alligevel om en licens, der prompte blev nægtet. Forrige weekend genåbnede avisen for en enkelt dag, da en domstol i Harare annullerede samtlige mediekommissionens beslutninger med den begrundelse, at den ikke er lovligt sammensat. Avisens genåbning var dog kortvarig, da politiet besatte dens lokaler. Uanset udfaldet af retssagen om udfaldet af sidste års valg risikerer jura også denne gang at tabe til realpolitik. Men for oppositionspartiet MDC repræsenterer sagen i det mindste en kærkommen lejlighed til at øge det internationale pres på regeringen.