Diplomatisk håndsrækning til USA fra Iraks naboer

Iraks nabolande gav søndag den hidtil klareste opbakning til Iraks amerikanskudpegede regering. Men det skete først efter et regionalt topmøde, hvor de internationale fornærmelser føg rundt i et tempo, der er usædvanligt selv for Mellemøsten. Fordømmer angreb I en sluterklæring fordømte topmødets syv deltagere, Iraks seks nabolande (Tyrkiet, Syrien, Jordan, Saudi-Arabien, Kuwait og Iran) samt regionens største land, Egypten, enhver form for angreb mod civile i Irak. Desuden lovede de at styrke overvågningen af deres grænser til Irak for at bremse tilstrømningen af håbefulde selvmordskandidater og modstandsfolk. Og endelig lovede de syv at invitere Iraks amerikanskudpegede regeringsråd til deres næste topmøde. En gestus, der måske ikke lyder af meget, men som er et stort skridt på blot få dage. Beroligelse Alt i alt gav det regionale topmøde et udbytte, som USA kun kan være tilfreds med, mener en egyptisk analytiker. Og det tilskriver han bl.a. gårsdagens amerikanske tabstal efter nedskydningen af en helikopter på vej til lufthavnen ved Bagdad. »Sluterklæringen er stærkt påvirket af de moderate lande i regionen. Jeg tror, at omfanget af de amerikanske tab påvirkede udfaldet: Regeringerne ville berolige amerikanerne og give dem en indrømmelse«, siger Gamal A.G. Soltan, politisk analytiker ved Al Ahram Center i Kairo. Det så længe ud, som om topmødet ville give det modsatte udfald en kraftig afstandtagen til den midlertidige irakiske regering, som USA har indsat. Topmødet blev holdt i Syrien, der har været en stærk modstander af krigen i Irak. Og det kølige forhold mellem Syrien og USA, der beskylder Syrien for terrorisme, synes at have givet sig udtryk i de invitationer, syrerne sendte ud. På tre tidligere topmøder har irakerne heller ikke været med, men især Kuwait, Saudi-Arabien og Jordan mente, at nu var tiden kommet. Efter hårdt pres fra disse tre lande udsendte Syrien fredag en sidste øjebliks-invitation til Irak. Intet svar fra Bagdad Men da var irakerne tilsyneladende blevet fornærmede. På et pressemøde lørdag sagde udenrigsminister Hoshiar Zibari, at det var for kort varsel, og at »nogle af nabolandene« tilsyneladende ikke havde lyst til at se ham. At Kuwait tilbød at sende et fly for at hente ham, svarede han slet ikke på. Så var det Egyptens tur til at blive vred. »Jeg synes ikke, at når man får en invitation, at man skal svare på åbent tv«, sagde Egyptens udenrigsminister, Ahmed Maher, i går til journalister i Damaskus. Stemningen mellem Irak og i hvert fald Syrien og Egypten var på lavpunktet. Nederlag Alligevel endte det altså med en erklæring, hvor de syv andre lovede at invitere Irak til det næste møde. Noget, Gamal A.G. Soltan udlægger som et nederlag for Syrien og til en vis grad Egypten. Hvorvidt løftet om at styrke overvågningen af grænserne er oprigtigt er umuligt at sige. Mange af grænseområderne til f.eks. Tyrkiet og Iran er reelt umulige at kontrollere fuldstændig.