To amerikanske soldater dræbt i Irak

Lyt til artiklen

En bombe i Iraks hovedstad Bagdad dræbte tirsdag formiddag en amerikansk soldat. Samtidig blev en anden soldat såret. Det sker dagen efter, at en amerikansk soldat blev dræbt i Saddam Huseins fødeby Tikrit, da soldatens bil ramte en landmine. Også her blev en anden soldat såret. 23 soldater dræbt siden søndag Dermed har 23 soldater fra besættelsesstyrken mistet livet i løbet af de første fire dage af november. Størst var dødstallet søndag, da en amerikansk Chinook-helikopter blev skudt ned vest for Bagdad. 16 soldater blev dræbt ved angrebet på helikopteren, der skulle flyve soldaterne på orlov. Mandag aften vedtog de to kamre i den amerikanske Kongres at bevilge 87 milliarder dollar (ca. 560 milliarder kroner) til at stabilisere forholdene i Irak og Afghanistan. Størstedelen af bevillingen skal gå til militære operationer, men samtidig skal irakerne have bedre adgang til rent vand, elektricitet ligesom de sanitære forhold skal forbedres for at sikre irakerne mod sygdomme. USA fordobler dusøren på Saddam Hussein Kongressen har desuden besluttet at fordoble dusøren på oplysninger, der kan føre til tilfangetagelse af Iraks tidligere diktator Saddam Hussein. De oplysninger er nu 50 millioner dollar værd - eller 325 millioner kroner. Mindst 11 civile irakere blev dræbt mandag, da amerikanske soldater optrappede angrebene som reaktion på nedskydningen af Chinook-helikopteren søndag. Det er uklart, hvor mange civile irakere, der har mistet livet siden krigen begyndte, men eksperter vurderer, at det drejer sig om tusinder, og at tallet stiger hver dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her