Andreotti renset for mordanklage

Lyt til artiklen

Den tidligere italienske premierminister Giulio Andreotti er blevet renset for anklagerne om, at han skulle have beordret en journalist myrdet for 24 år siden. I november sidste år blev den 84-årige Andreotti ellers idømt 24 års fængsel for meddelagtighed i drabet på en journalist i 1979. Men nu har den italienske højesteret omstødt dommen, og Giulio Andreotti, der syv gange er blevet valgt som Italiens premierminister, kan nu ikke længere retsforfølges i sagen. Andreotti: En sammensværgelse Retssagen udspringer af drabet på journalisten Mino Pecorelli i 1979. Den 51-årige Pecorelli, blev ramt af fire kugler, heraf på mafiavis én gennem munden. Andreotti var anklaget for at stå drabet, fordi journalisten ville offentliggøre belastende oplysninger om den tidligere premierminister. Giulio Andreotti har hele tiden hævdet, at har været offer for en mafia-sammensværgelse. Det er aldrig blevet klarlagt, hvem der udførte drabet. Italiens politiske system blev rystet i sin grundvold, da Andreotti blev dømt ved en domstol for tre år siden i Perugia. Og dommeren, der afsagde dommen måtte have politibeskyttelse efter han modtog dødstrusler. Efter afgørelsen var det en lettet Giulio Andreotti, der kunne minde de fremmødte journalister om, at sagen har kørt mere end et årti. »Nogle har måske håbet på, at jeg ikke ville nå hertil. Men nu er jeg her takket være gud«, sagde Andreotti ifølge BBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her