Brand i California stadig ude af kontrol

Branden i Californien kommer tidligst under kontrol i næste uge, siger brandchefen. Her har ilden raseret en fold. Hestene blev reddet. - Foto: AP
Branden i Californien kommer tidligst under kontrol i næste uge, siger brandchefen. Her har ilden raseret en fold. Hestene blev reddet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Der kan gå op mod ti dage, før storbranden i Californien, USA, er under kontrol. Det siger statens brandchef Andrea Tuttle, skriver CNN. »Vi håber at få bugt med flammerne i løbet af næste uge. Men I må ikke hænge mig op på det, vi aner ikke, hvad de kraftige vinde vil gøre«, siger brandchefen. Ilden hærger et område på størrelse med Fyn Branden er den værste i Californiens historie. De i alt ti brande i området mellem det nordlige Mexico og millionbyen Los Angeles har indtil videre kostet tyve mennesker livet - deriblandt en brandmand. Ilden hærger et område på størrelse med Fyn. 2.600 hjem er brændt ned til grunden, og myndighederne har evakueret flere end 50.000 mennesker fra området. Faldende tempreratuer og finregn giver håb Temperaturen er inden for den seneste døgn faldet ni grader. Luften er blevet mere fugtig, og det støvregner i området. Det giver myndighederne håb om at få flammerne under kontrol. Men vindstød på op til 100 km/t gør det nærmest umuligt for slukningsfartøjer at komme i luften. Desuden betyder vinden, at ilden bliver kastet videre og får fat i nye skovområder. Nabostater sender mænd til Californien 14.000 brandmænd kæmper mod flammerne. Californien får hjælp fra staterne Arizona, New Mexico, Colorado og Washington, ligesom Canada har stillet mandskab til rådighed. Den amerikanske flåde har sendt helikoptere til området. Pyromaner står bag flere af brandene, der ventes at føre til erstatningskrav på omkring 700 mia. kroner. Milliondusør for fangst af mulig brandstifter Kilder har i lørdags set en mand smide noget ud af sin varevogn nær en skov. Umiddelbart efter fik ilden fat, oplyser en politistation i området. Efter store private donationer er dusøren for at finde manden nu steget til knap en million kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her