Iran har endnu ikke standset berigningen af uran, selvom dette skridt indgår i den aftale, som det iranske styre indgik tirsdag med udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Berigning af uran kan være et af skridtene hen imod fabrikation af atombomber. Efter mødet oplyste den iranske regering, at den også ville gå ind på kravet om skærpet inspektion af iranske atomanlæg. »Vi er gået med til at suspendere berigningen af uran, og vi undersøger modaliteterne ved sådan en suspension«, sagde en talsmand for Irans udenrigsministerium, Hamid Reza Asefi, søndag. Direkte adspurgt af telegrambureauet AFP, om der fortsat beriges uran på iranske anlæg lød svaret "implicit, ja". "Udelukkende civile formål" Vestlige efterretninger har antydet, at Iran forsøger at skjule den virkelige hensigt med landets atomprogram, mens iranerne selv har fastholdt, at programmet udelukkende har civile formål. Inden 31. oktober skal Iran have overbevist FN om, at landet ikke besidder atomvåben eller har et hemmeligt våbenprogram. Ellers vil landet blive ramt af sanktioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























