Frankrig vil kunne true med atomvåben

Frankrig vil ændre sin atomdoktrin, så landets kernevåben kan anvendes mod ustabile regimer. Det siger en højtstående kilde i det franske forsvarsministerium til dagbladet Libération. Ifølge bladets oplysninger vil landets præsident, Jacques Chirac, annoncere ændringen i de kommende uger. Ny fransk doktrin Den franske doktrin har indtil videre hvilet på princippet om kun at svare igen med atomvåben, hvis et andet land angreb med lignende våben først. Men siden general Charles de Gaulle i 1960 etablerede den franske atomslagstyrke, er der sket voldsomme ændringer af det geostrategiske landkort. Den massive trussel fra østblokken hører hjemme i historiebøgerne, og truslen kommer i dag fra ustabile regimer, de såkaldte slyngelstater. Konklusionen ligger ifølge den franske regering lige for: våbnene skal tilpasses det nye trusselbillede. I USA's fodspor Derfor skal den franske atomslagstyrke nu gøres i stand til at afskrække angreb på fransk territorium med kemiske og biologiske våben fra ustabile regimer, lyder det fra en højtstående militærkilde, der er citeret i Libération. De nye doktrinære vinde i Frankrig følger, efter at USA i 2002 introducerede konceptet om forebyggende angreb og samtidig besluttede at gøre landets atomvåben mindre. Samtidig meddelte den russiske præsident, Vladimir Putin, for nylig, at også Rusland forbeholder sig ret til at foretage såkaldte forebyggende angreb. International uvilje er ikke et problem Begge dele mødte international modvind, men det holder ikke Frankrig tilbage. Premierminister Jean-Pierre Raffarin sagde forleden i en tale i det franske forsvarsakademi, at landets atomdoktrin »skal udvikles i overensstemmelse med sikkerhedsmiljøet og trusselanalyserne«. Og præsident Jacques Chirac, der har eneansvaret for atomslagstyrken, har sagt, at Frankrig »skal have en bred vifte af våben til rådighed for at sikre atomafskrækkelsens troværdighed over for enhver trussel, uanset hvor den måtte komme fra«. Brug for mere 'troværdige' a-våben Den franske regering mener ganske enkelt, at landets atomvåben er for massivt ødelæggende, til at nogen vil tro på, at landet vil bruge dem. Det gør afskrækkelsen utroværdig. Derfor er der brug for mindre atomvåben, som gør det mere sandsynligt, at man vil bruge dem, hvilket vil øge afskrækkelsen, lyder ræsonnementet. Venstrefløjen raser I Nationalforsamlingen er venstrefløjen på kogepunktet. »Det er det glade vanvid at modernisere atomvåbnene uden at vide, hvad vi skal bruge dem til. Vi har overhovedet ikke diskuteret det i Nationalforsamlingen«, mener socialistpartiets forsvarsordfører Paul Quilès.