USA: Udlændinge bag angreb

Lyt til artiklen

Det er ikke den afsatte irakiske præsident Saddam Hussein, som står bag bombeangrebene i Bagdad, mener det amerikanske militær i Irak. Det er såkaldte 'fremmede krigere'. Den amerikanske brigade general Mark Hertling siger til CNN, at mandagens fem angreb ikke ligner dem, Saddam Hussein-tro har gennemført. Han siger at »efterretninger« og »den måde operationerne er udført på« indikerer, at de er udført af 'fremmede krigere'. Han vil dog ikke oplyse, hvilke efterretninger der viser, at det er udenlandsk indblanding i Irak. »Vi har ikke set nogle angreb, som vi direkte kunne henføre til udenlandske fremmede krigere«, siger han: »Men det har vi i dag«. Syrisk mand anholdt Angrebet mandag kostede mindst 30 mennesker livet, da firem bomber, placeret ved tre politistationer og Røde Kors' hovedkvarter. Mindst 200 blev såret under angrebene. Irakisk politi oplyser, at det har forhindrede angrebet på en fjerde politistation, og under den operation sårede og fangede man en mand med syrisk pas. Manden befandt sig i en bil med en bombe, som ikke gik af. Et amerikansk bombehold demonterede bomben, som bestod af fem kasser med TNT og fire raketstyrede granater. Den amerikanske brigadegeneral Hertling er overbevidst, om at der ikke er nogen sammenhæng mellem mandagens angreb og angrebet på et luksushotel søndag, hvor den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz befandt sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her