En undersøgelse af et bombeangreb på FN's hovedkvarter i Iraks hovedstad Bagdad viser, at kravene til sikkerheden langt fra lever op til de forventninger, der normalt vil være til sådan et sted. Bilbomben var denne sommer skyld i 22 menneskers død og mere end 150 sårede. Den uafhængig undersøgelses-kommission, der har lavet rapporten, fastslår, at sikkerheden var både »lemfældig« og »ufunktionel«, oplyser BBC. FN ville ikke øge sikkerheden Fra FNs hovedkvarter i Bagdad lød der ellers inden det fatale angreb et ønske om at styrke sikkerheden omkring bygningerne og medarbejderne med tungere militære midler. Men i FN's hovedsæde i New York var man ikke indstillet på at imødekomme dette ønske. Begrundelse lød, at der ikke skulle amerikanske kampvogne til at beskytte hovedkvarteret. »Hovedkonklusionen er, at det nuværende sikkerhedssystem ikke fungerer«, skriver kommissionen. Undersøgelses-kommissionen slår fast, at bombeangrebet formentligt ikke kunne være undgået, selv om sikkerheden var blevet øget. Men kommissionen påpeger, at en mere effektiv sikkerhedsindsat uden tvivl kunne have minimeret de alvorlige følger, bombeangrebet fik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























